Har greven i Figaros Bryllup en juridisk ret til brudens første nat? Kunne Leander i Maskarade være dømt til at indgå ægteskab med hr. Leonards datter, hvis han havde forelsket sig i den forkerte pige? Og hvorfor er dommeren i Jeanne d’Arc på Bålet maskeret som et svin?
Jura i operaens verden er en grundig og tankevækkende gennemgang af 92 velkendte, såvel som mindre kendte, operaer, der alle har dét til fælles, at de enten behandler et juridisk problem, har en jurist på rollelisten eller indeholder en rets- eller fængselsscene.
Titlen er udgivet med støtte fra Dreyers Fond. |